iPhone 5

Author: | Posted in Artikler No comments

Du har allerede hørt om den, set den og måske har du den allerede selv, vi taler naturligvis om ikke mindre end selveste iPhone 5, smartphonens ukronede mester.

D. 12. September 2012, skulle blive dagen hvor Apple fremviste deres nyeste skud på stammen, iPhone 5. Rygterne svirrede i lang tid, ville man komme til at se endnu en forbedret iPhone 4? Eller ville der blive tale om en helt ny version? Det blev til manges glæde sidstnævnte. Om telefonen ville komme til at hedde iPhone 5, var der også spekulationer om, de seneste par iPad modeller havde intet nummer og hed blot ”The New iPad” og iPad Retina. Hvorfor nogle forventede at det ville være samme tilfælde med den nye iPhone, men sådan blev det ikke.

iPhone 5 priser
Hvad koster iPhone 5? Det har vi sat os for at finde ud af for dig, derfor har vi indhentet priser fra alle de mest interessante danske forhandlere af iPhone 5, så du kan finde den bedste pris på markedet. Du skal ikke regne med at finde en billig iPhone 5, iPhone 5 har nemlig fået et nøk op i prisen og er nu blevet ca. 10-15% dyrere end dens forgænger. Men du får meget for pengene, for iPhone 5 er noget for sig selv.

Er du ikke interesseret i at betale fuld pris for en iPhone 5, kan du vente et par måneder og købe dig en brugt iPhone 5 på en af de mange auktionssider der findes på Internettet. Ofte går der ikke mere end et par uger fra en lancering, til man ser dem være til salg som brugt salg.  Vanen tro, kommer Apples produkter aldrig på udsalg eller tilbud og dette gælder også iPhone 5. Er du derfor ikke interesseret i at give fuld pris, er din eneste mulighed at købe brugt. Husk på at brugte iPhones ofte har ridser og andre skønhedsfejl, når du får en iPhone 5 selv, er det derfor vigtigt med et godt cover, uanset om det er til 5s eller 5c.

Ikke mange nye funktioner
Hvis man i forvejen er indehaver af en iPhone 4S, vil man ved første øjekast ikke føle at forskellene er så markante, i hvert fald når det kommer til funktioner og det er der ikke så meget at sige til, for telefonerne kører samme styresystem, nemlig iOS og derfor er menuerne fuldstændigt identiske og den samme software er tilgængelig på iPhone 5, som den man finder på iPhone 4S og endda iPhone 4 og iPhone 3GS.

Hvad er så nyt?
På trods af at softwaren er præcis den samme, kommer iPhone med masser af forbedringer i forhold til tidligere iPhone-modeller. I nedestående kapitler, vil vi kortlægge ændringerne, så du ved præcis hvad du får ved køb af en ny iPhone 5!

Designet
iPhone 5 er ikke radikalt anderledes end iPhone 4S, når det kommer til designfronten, dog er der alligevel nogle fundamentale ændringer, der gør en enorm forskel. Først og fremmest, har telefonen mistet sine alt for usikre og let ødelæggelige kanter, netop disse kanter har været skyld i at mange har ødelagt glasset på deres iPhone 4 og 4S og Apple har derfor gjort umådeligt klogt i at fjerne disse og gøre iPhone 5 langt mere stabil.

Udover at holdbarheden er forbedret voldsomt, så er telefonen også blevet længere, iPhone 5 måler 123,8 mm i højden og er 58,6 mm bred, derudover er iPhone 5 også 7,6 mm tyk, det er 1,6 mm tyndere end iPhone 4S. På vægtsiden, har iPhone 5 også tabt sig en del, den vejer nu kun 112 gram, som er hele 28 gram mindre end dens forgænger. En imponerende reduktion, når man tænker på at der er tale om en langt kraftigere model.

Selvom iPhone 5 på papiret ikke er meget mindre end iPhone 4S, vil man med det samme føle at iPhone 5 føles utroligt let og at den ligger meget let i lommen. Selvom det er et kæmpe plus, skal man lige vænne sig til at man ikke længere kan mærke en tung klods i lommen.

Bagsiden på iPhone 5, har fået en fundamental ændringer, som også er der for at sikre en bedre holdbarhed, anodiseret aluminium er blevet puttet på bagsiden af modellen, herudover er bagsiden præget af Gorilla-glas, som også er samme glastype der præger forsiden.

Skærmen – en verden til forskel
En af de elementer, der har fået den største opgradering, er skærmen. iPhone 5s skærm er 4” stor og kører med en imponerende opløsning på hele 1136×640. Til sammenligning havde iPhone 4S kun en 3,5” skærm. Størrelsen på skærmen er udelukkende ændret i højden, derfor vil man opleve at iPhone 5 er akkurat lige så bred som en iPhone 4S. Skærmen indeholder langt flere lag, som giver et langt smukkere og klarere billede og skærmen er af typen in-cell, som helt konkret betyder at touch-panelet er integreret inde i selve skærmen, i stedet for som et lag uden på, dette har også bevirket at selve skærmen er tyndere, faktisk hele 0,5 mm.

Ny hurtigere CPU og grafikprocessor
iPhone 5 kommer med den helt nye A6-processor fra Apple, hvor der i iPhone 4S sad en A5-processor og en A4-processor i iPhone 4. Den nye processor er omkring 50% hurtigere end den man finder i iPhone 4S og 100% hurtigere end iPhone 4.

Den mest markante forskel på CPU-siden, er at A6 er en helt ny CPU, bygget fra bunden, hvor i mod de andre har været forbedringer af allerede eksisterende chips. Tidligere CPUer på iPhones har været af model ARM Cortex, hvor iPhone 5S CPU er en såkaldt ARM V7 chip. Men dette er ikke alt, for udover at der er tale om en langt bedre og hurtigere processor, kører den også med hele 200 MHZ ekstra. Den nye A6-chip indeholder også en indbygget grafikprocessor, som er langt hurtigere end den man fandt i iPhone 4S, det betyder at der nu kan afspilles endnu mere avancerede spil og programmer på den lille ny i familien. I skrivende stund, forefindes der dog ingen spil der kræver at man har en iPhone 5, men der findes flere programmer på App-store.

LTE-teknologi (4G)
Med iPhone 5, er det endelig blevet muligt for os danskere at hoppe med på næste bølge inden for mobilt bredbånd, 4G eller fjerde generation om man vil. Selvom vi ikke har mange selskaber i Danmark der på nuværende tidspunkt tilbyder den nye og op til 100 gange så hurtig trådløse internetforbindelse, vil det være muligt at få hos de fleste udbydere i 2013. Telia og 3, kører allerede med de 4G teknologi. Flere selskaber følger som sagt senere i 2013, blandt andet har Telenor udtalt, at de åbner op for 4G til marts.

Nye stik
Har du i forvejen en hel række Apple-produkter, vil du formegentligt til at starte med, være irriteret over at iPhone 5 kommer med et helt nyt stik, det betyder at du ikke kan genbruge dine opladere, fra hverken tidligere iPhones eller iPads. Den nyeste iPad, iPad 4 Retina, benytter dog samme stik.

Det nye stik er et såkaldt lightning stik og mange har da også kritiseret Apple, for at blive ved med at køre med deres gamle 3-pin system, som har præget iPods og iPhones i snart 10 år.  Det har Apple dog nu valgt at gøre noget ved, med deres nye stik.

Kommentarer

Kommentarer

Powered by Facebook Comments

Add Your Comment

*