Rygter om iPhone 8 — Sådan bliver den formentlig

Author: | Posted in Generelt No comments

iPhone 8 hedder den kommende telefon fra Apple, og selvom den først forventes lanceret til efteråret, så er rygtemøllen altså allerede i gang. Læs de mest sejlivede og troværdige her.

2017 markerer 10-års jubilæet for Apples iPhone. Den første model udkom i 2007, og derfor forventes det, at Apple virkelig kommer med et gedigent bud på fremtidens telefon. Rygterne er allerede begyndt at svirre, og nettet flyder over i bud på, hvordan den nye telefon kommer til at se ud, samt hvilke funktioner den vil komme til at indeholde.

Sådan bliver iPhone 8 ifølge rygterne

Der er rigtig mange rygter omkring den nye iPhone, og det er langt fra alle sammen der forventes at være hold i. Der er dog et par, som vi godt kunne forestille os blev til en realitet. Dem kan du læse herunder.

En iPhone udelukkende i glas: Meget tyder på, at den nye iPhone vil blive lavet af glas. Apple søgte i 2014 et patent, som for nyligt er blevet godkendt. ‘Glass enclosure’ hedder det patent, der ansøges om, og i bund og grund går det ud på, at der kan limes to glasstykker sammen, således der ikke er behov for en aluminimumramme.

Samtidig tyder det på, at skærmen vil have et display, der går hele vejen ud til kanten, således at hele telefonens front udelukkende er en stor skærm.

Forbedret antenne samt 5G: Apple er siden første gang, de lancerede deres iPhone, blevet kritiseret for at producere mobiler med middelmådige antenner. Det skal der laves om på, og derfor lader det til, at iPhone nu vil fokusere mere på at skabe en god antenne, der samtidig kan håndtere 5G. Du kan læse alt om teleselskabernes 5G netværk her.

Trådløs opladning og kraftigere batteri: Batteriets levetid er også ofte blevet kritiseret, selvom det er blevet bedre de seneste år. Samtidig er der næsten garanti for, at Apple vil satse på trådløs opladning, og det er noget, vi ser frem til.

Kommentarer

Kommentarer

Powered by Facebook Comments

Add Your Comment

*