Så stor er prisforskellen på Apple-produkter

Author: | Posted in Artikler, Generelt No comments

Selv om Apple tilstræber at holde de samme priser hos alle forhandlere, bliver der et større og større spænd i priserne på de mest populære Apple-produkter. Især Apples nyere iPhones og den lille iPad Pro er der store prisforskelle på. Men bruger du en prissammenligningsside til at finde den billigste pris, er det ikke sikkert, du finder den absolut billigste forhandler.

En gang var der kun et sted at købe Apple-produkter – hos Apple. Sådan har det ikke været i mange år og i dag sælges Apple-produkter stort set alle steder, hvor der sælges forbrugselektronik. Det har samtidig betydet, at konkurrencen er blevet større.

Problemet med kun at have prisen at konkurrere på

Som med alt anden forbrugselektronik køber du den samme vare, uanset hvor du handler. Der er ikke forskel på den Apple iPad, du køber hos Elgiganten, og den du køber hos Wupti – hvis du vælger en med de samme specifikationer. Du får ikke mere med i pakken eller nogle ekstra apps præinstalleret fordi du vælger den ene forhandler frem for den anden.

Så det eneste sted de enkelte forhandlere kan differentiere sig, er på prisen – og her ved forhandlerne godt, at billige Apple-produkter er gode til at lokke kunderne til. Derfor kan du tit finde slagtilbud på Apple-produkter, hvor forhandlerne sælger dem næsten til kostpris i håbet om, at de kan tjene pengene hjem på det ekstraudstyr, som folk næsten altid køber med til deres nye Apple-produkt.

Større prisforskelle på Apple-produkter

Det betyder, at der – oftest kortvarigt – kan opstå endog store prisforskelle på den billigste og dyreste forhandler. Så her gælder det om at være vaks ved havelågen, så du er klar til at slå til, når prisfaldet indtræffer.

Her tilbyder mange prissammenligningssites en særlig prisagent, der giver besked, så snart priserne ændrer sig på de produkter, du har oprettet en overvågning af. Det er smart, for så kan du handle hurtigt, når den gode pris er der.

Ikke alle prissammenligningstjenester er lige ærlige

Vi danskere elsker at gøre en god handel på nettet. Det er nemt, netop på grund af de mange prissammenligningssites, hvor vi hurtigt kan finde den billigste forhandler. Tjenesterne findes i mange afskygninger, hvor de største sammenligner priser på alt, mens de mere specialiserede oftest kun har en mere afgrænset gruppe af produkter, som de sammenligner priser på.

Men sammenligner du de forskellige sites som sammenligner priser, undrer det dig måske, at der er meget stor forskel på, hvilken forhandler de forskellige prissammenligningstjenester kårer som den billigste.

Det skyldes, at ingen af tjenesterne hidtil har taget alle forhandlerne med. For oftest betaler forhandlerne kommission eller et abonnement til prissammenligningstjenesterne, for at være med i deres prissammenligninger. Det betyder, at du måske kan finde det samme produkt billigere andre steder, end de forhandlere der står som de billigste i de enkelte prissammenligningstjenesters lister.

Pas på sponserede forhandlere

Hos nogle af de største prissammenligningssites bliver prisoverblikket yderligere forplumret af, at det er muligt for forhandlerne at købe sig ind på de øverste pladser i prislisterne for de enkelte produkter. De bortauktioneres nemlig på sammen måde, som firmaer kan købe sig til sponserede pladser i toppen af Googles søgeresultater med Google AdWords.

Så tit er det ikke en gang den billigste pris, der står øverst i listen. Den kommer måske først nede på tredje-fjerde pladsen efter de sponserede eller populære valg, som de betalte topplaceringer oftest kaldes.

Nyere prissammenligningstjeneste går anderledes ærligt til værks

Men hos en af de nyere prissammenligningstjenester, PriceShare, har de valgt en anden tilgang. Her betaler forhandlerne ikke for at være med. For PriceShare gennemsøger nettet for forhandlere, der sælger de produkter, som brugerne søger på – og laver så en prissammenligning på det søgte produkt, hvor den billigste pris altid står øverst.

Her er ingen sponserede placeringer. Til gengæld kan du vælge at sortere listen efter popularitet eller efter hvilken butik, der har fået de bedste anmeldelser. Det giver dig den samme liste sorteret efter henholdsvis hvilke forhandlere, som der er flest brugere, der har klikket ind på fra PriceShare og hvilke forhandlere, som PriceShares brugere har givet den bedste bedømmelse.

Det giver dig de bedste muligheder for at vælge den forhandler, du vil handle hos. For selv om vi oftest vælger efter pris, vil vi jo også godt sikre os, at forhandleren er seriøs. Det giver de to andre sorteringsmuligheder dig mulighed for at finde ud af.

Kommentarer

Kommentarer

Powered by Facebook Comments

Add Your Comment

*