Apple iPad mini nærmer sig

Author: | Posted in iPad, iPad nyheder No comments

Der har efterhånden været snak om en iPad mini (7 tommer) stort set lige siden, at Apple sendte den første iPad på markedet. Indtil videre er det blevet ved snakken og rygterne, og det kan da også være, at det aldrig kommer længere.

Men hvis man skal tro de seneste rygter, så bliver den til noget, og der kommer ikke til at gå lang tid. I hvert fald ikke hvis man tro på Bloomberg, der ikke er kendt for at løbe med helt løse rygter.

Angiveligt skulle det være Google’s kommende tablet Nexus 7, der skulle have været dråben, som fik bægeret til at flyde over. Deres kommende syv tommer tablet kommer til at koste mellem 200 og 250 dollars, hvilket ca er halv pris af hvad Apple tager for deres iPad (som dog også har en noget større skærm).

Amazon udsendte deres Kindle Fire, som ligeledes var en syv tommer tablet til omkring 200 dollars, og de fik stor succes med den og har solgte mange millioner eksemplarer. Apple har indtil videre holdt sig i ro, men rygtet siger altså, at de ikke bare vil sidde og se til mens Google æder af deres markedsandel. Heller ikke selvom Apple uden sammenligning er den største spiller på markedet for tablets.

Der har været forlydender om, at den muligvis allerede kan komme i handlen til efteråret omkring samme tid som deres iPhone 5. Men som det altid er med Apple, så er det svært at skille rygter fra sandheden, da Apple holder kortene meget tæt til kroppen.

Update: iPad Mini er udkommet, klik her for priser

Kommentarer

Kommentarer

Powered by Facebook Comments

Add Your Comment

*