Apple overgår HP

De sidste mange år har været en lang optur for Apple, der bliver ved med at sælge flere og flere af stort set alting. Det eneste sted der ikke er fremgang at spore, er nærmest i deres iPod afdeling, hvor iPhone overtager dens plads.

En ny undersøgelse lavet af Fortune viser, at Apple efter alt at dømme nu også kan kalde sig verdens største producent af PC’er og tablet, i hvert fald hvis man kigger på fjerde kvartal af 2011 hvor de forventes at vil have solgt mere end 20 millioner tablets og computere.

Såfremt de forventede tal ellers stemmer overens med virkeligheden, så har Apple nu et en markedsandel på 17,6%, hvilket er væsentlig mere end HP, der ellers i meget lang tid har været den største producent. HP har en markedsandel på 13%, og selvom de stadig sælger mange computere, så halter de gevaldigt efter, når det kommer til tablets.

Der kommer vished om sagen den 24. januar, hvor Apple præsentere resultatet for sidste kvartal af 2011. Her vil det komme frem hvor meget der er blevet solgt, og ikke mindst hvor meget der er blevet tjent.

Langt de fleste analytikere regner med, at Apple kommer med et resultat der kommer til at slå alle tidligere, både når det kommer til omsætning og indtjening.

 

Kommentarer

Kommentarer

Powered by Facebook Comments

Add Your Comment

*