Proview sagsøgt – af sine advokater

Author: | Posted in iPad, iPad nyheder No comments

Det kinesiske selskab Proview må siges at have fået en del omtale om det sidste stykke tid. Det lille selskab der har ligget i juridisk slagsmål med Apple omkring navnet iPad i Kina, vandt for nylig sagen over den amerikanske gigant. Proview havde krævet et par hundrede millioner dollars af Apple for at bruge navnet iPad.

Helt så meget blev det dog ikke til, men Apple endte dog alligevel med at måtte punge ud med godt 60 millioner dollars, for at have rettens ord for, at de måtte bruge navnet iPad på det kinesiske marked. Ikke noget dårligt resultat for Proview.

Nu er de så selv blev sagsøgt i sagen, og det er Proviews advokater i sagen Grandall Law Firm, der har sagsøgt dem. Proview har nemlig ikke betalt deres regninger, der er løbet op i 2,4 millioner dollars. Grandall Law Firm skulle nemlig nemlig have 4% af en eventuel erstatning, og dette beløber sig altså til 2,4 millioner dollars. Og de penge har Proview altså ikke betalt, og de har også afvist at det kommer til at ske, da de ikke ikke kører normalt i øjeblikket (selskabet er under en truende konkurs, hvilket han mener undtager dem for aftalen).

Der er nok ikke nogen tvivl om, at det sidste ord ikke er sat i sagen endnu, og Proview må sandsynligvis ud i en ny sag, det kan dog nok godt blive svært at finde advokater, der vil føre sagen for dem, i hvert fald uden at blive betalt forud.

Kommentarer

Kommentarer

Powered by Facebook Comments

Add Your Comment

*