Cook: Apple vil ikke ændre sig

by Bjørn Kryger Larsen on august 26, 2011

I går meddelte den ikoniske og visionære Apple topchef Steve Jobs, at han trækker sig fra sit arbejde på grund af længerevarende sygdom.

Det kom ikke som den helt store overraskelse, da Jobs i længere tid og af flere gange har været sygemeldt. Det kommer derfor heller ikke som den helt store overraskelse, at det bliver Tim Cook der tager over efter Jobs. Cook har været i firmet i næsten lige så lang tid som Jobs og har været økonomichef i mange år.

De sidste mange måneder hvor Jobs har været sygemeldt, har den daglige ledelse været overladt til Cook, og det er derfor også ganske naturlig, at det er ham der overtager.

Tim Cook har skrevet en mail til Apple’s ca. 45.000 ansatte, og ikke overraskende er denne mail sluppet ud. I den skriver han blandt andet at Jobs har været en fantastisk leder og mentor.

Desuden lover han også, at der ikke kommer til at ske nogen ændringer og at Apple vil fortsætte med alt som de plejer. Alt andet ville da også være meget mystisk. Apple er noteret som den selskab i verden der er mest værd og de omsætter for mange milliarder hver eneste dag og præsentere det ene rekordregnskab efter det andet.

Jeg har hylder og sætter pris på Apples principper og værdier. Steve byggede et firma og en kultur der ikke findes andre steder i verden, og det vil vi være tro mod, det ligger i vores DNA. Vi vil blive ved med at lave de bedste produkter i verden der begejstrer vores kunder og gør vores ansatte stolte af hvad de laver” skriver Cook blandt andet i mailen som er sendt til de ansatte.

Han slutter mailen med at skrive at han elsker Apple og glæder sig til at dykke ned i sin nye rolle i firmaet, og kalder som det sidste Apple for et magisk sted.

Kommentarer

Kommentarer

Powered by Facebook Comments

Previous post:

Next post: