OS X 10.8 Mountain Lion

Normalt har der været rygter om det i flere måneder, når der sker noget nyt hos Apple, om det så er et ny produkt et nyt system eller noget helt tredje. Derfor kom det også bag på de fleste, da Apple næsten ud af det blå vise OS X 10.8 Mountain Lion frem, og gjorde tilgængeligt for download til udviklere i går.

Som vi tidligere har skrevet her på siden, så kommer den næste version af Lion, der altså har fået tilnavnet Mountain, på mange punkter til at minde om de styresystemer vi kender fra vores iPads og iPhones, hvor applikationerne er tættere integreret med internet osv.

Det bliver først sendt ud til os normale forbrugere til sommer, men der er allerede dukket en masse oplysninger og billeder op af systemet. Og vi bringer et udsnit af dem her.

Slut med iChat

I Mountain Lion kommer der ikke til at være iChat, som ellers har været normen i det sidste lange stykke tid. iChat er blevet udskiftet med Messages. Dybest set er Messages en blanding af iMessage, iChat og Facetime. Hvor Apple har taget det bedre og lagt det sammen. Det er naturligvis fuldt integreret med både iPhone og iPad. Messages kan dog allerede hentes nu, og du behøver derfor ikke vente på Mountain Lion.

iCloud bliver vigtigere

Sidste år blev iCloud for alvor sat i søen, men det er dog stadig langt fra alle der aktivt bruger det. Når Mountain Lion kommer, vil det dog blive en væsentlige del af systemet, og fra første gang man starte op, vil man blive ledt igennem mulighederne og Apple hjælper med at styre mange ting ved hjælp af iCloud.

Notification Center

Der kommer også til en ske en del ændringer, når det kommer til notifikationer, hvor det nye center bliver mere overskueligt, og der samtidig kommer til at være mange flere muligheder. Man kan naturligvis selv vælge hvilke notifikationer man ønsker i sit center, så man ikke bliver udsat for en masse ubrugelige eller uønsket meddelelser.

Airplay

En af de ting som også kommer til at være en stor forskel er, at det kommende Mountain Lion kommer med AirPlay, der gør det muligt trådløst at spejle computeren over på en tv skærm eller projektor, hvis denne ellers kan modtage det naturligvis. Men kan altså bruge sin fladskærm som skærm til sin Mac helt trådløst. Det kommer uden tvivl til at vække glæde mange steder, om end det overflødiggører Apple TV en smule.

 

Kommentarer

Kommentarer

Powered by Facebook Comments

Add Your Comment

*