Retina – ikke i iMac

Author: | Posted in Mac, Mac nyheder No comments

Apple er blevet glade for skærmtypen Retina, som den nyeste iPad er udstyret med, ligesom det er tilfældet med de nye udgaver af MacBook Pro, der blev lanceret tidligere på måneden.

Derfor var det også forventet, at de kommende iMac ville have Retina skærme, men det bliver dog ikke tilfældet. I hvert fald ikke hvis man skal tro det seneste på rygtebørsen.

Det har gået rygter om nye iMacs med Retina skærme med en helt ekstrem opløsning, men nu forlyder det altså, at Apple ikke er klar med dem alligevel, og de sandsynligvis først ser dagens lys næste år. Det skal dog med det samme siges, at det ikke er Apple der afviser det, men derimod en mand navn navn Marco Arment, der er programmør, udvikler, blogger og lidt af hvert.

Han hævder, at han fra pålidelige kilder i Apple ved, at der ikke kommer en iMac med Retina skærm i år. Han begrunder det blandt andet med, at det er umuligt at lave Retina på nuværende tidspunkt i den størrelse, uden at hæve priserne, og derfor venter Apple til teknologien er blevet en smule billigere.

Desuden mener Arment ikke, at der er den helt store konkurrence, når det kommer til iMac, hvilket er endnu en grund til at Apple ikke har helt så travlt med at udskifte skærmtyperne. Der skal nemlig meget til, at dem der i forvejen har en iMac, overvejer at skifte den ud.

Kommentarer

Kommentarer

Powered by Facebook Comments

Add Your Comment

*