Alt hvad du skal vide om de nye AirPods Pro fra Apple

Artikler på Appleinfo kan være baseret på et kommercielt samarbejde og artiklen kan være betalt. Er der links i artiklen, er de derfor af kommerciel karakter

Apple har netop lanceret deres nyeste produkt til deres store portefølje af produkter. AirPods Pro som også har været kaldt AirPods 3 i flere rygter op til udgivelsen, men det officielle navn er AirPods Pro.

AirPods Pro er markbart dyrere, end du har været vant til fra de eksisterende AirPods. AirPods Pro koster mere end de AirPods 2, der blev udgivet i 2018 både med og uden trådløs opladning. Men selvom prisen er højere, så får du altså også nogle høretelefoner, der er blevet opgraderet hele vejen igennem, og som indeholder en række nye funktioner, som vi i hvert fald ser glædeligt på.

Design

Det første du vil ligge mærke til, hvad der er af designmæssige forskelle er, at opladningsetuiet til AirPods Pro er væsentligt bredere, end etuiet til både AirPods 1 og 2 er. Det næste du opdager, er, at de er meget lette. De er så lette, at når, du har dem i ørene, kan det være svært for dig at mærke, at de overhovedet sidder der. Det er selvfølgelig et kæmpe plus i forhold til komfort, at de ikke vejer ret meget, og du derfor ikke mærker dem, når de sidder i ørene. Dog kan det være en ulempe, at du måske ikke vil opdage, hvis du mister en ved, at den falder ud af dit øre. Du vil selvfølgelig lægge mærke til det ved, at din musik stopper, men hvis du har siddet med dem uden lyd, er det meget nemt at glemme, at de rent faktisk sidder i ørene på dig.

Pindene på AirPods Pro er væsentligt kortere end på AirPods 2, og dermed er funktionen, hvor du kan dobbelt tappe på din AirPods for at skifte sang eller pause væk. Det ser vi som et klart minus, at man nu ikke længere nemt kan pause sin musik, hvis nogle snakker til dig, uden at skulle finde telefonen frem eller tage dine AirPods ud.

I stedet for de længere AirPods har du nu fået en lille sensor i bunden af dine AirPods. Vi synes, det var meget svært i starten at finde denne sensor, men efter lidt øvelse og tilvænning blev det lige så naturligt som så meget andet. Du kan selv vælge, hvad der skal ske, når du trykker på sensoren, og du kan endda have en unik funktion for hver AirPod. AirPods Pro har stadig ikke nogen muligheder for at justere lydniveau, som vi har savnet meget, og du bliver derfor nødt til at regulere det via din iPhone eller dit Apple Watch.

En anden ting du hurtigt vil opdage på de nye AirPods, er selvfølgelig den lille tilføjelse af en gummispids, der er kommet på dem. Hvis du har haft andre høretelefoner med gummispidser, har du måske været vant til, at du skulle dreje og trække dem af. Men her har Apple valgt at lave en meget Apple-agtig løsning, ved at tilføje samme magnet-agtige funktion som der er i låget på etuiet, og når du sætter din AirPod på plads i etuiet.

Setup

At sætte dine nye AirPods op er lige så nemt, som du ville forvente af et Apple produkt. Du skal blot åbne låget og holde det tæt på din telefon, og du kan dermed følge vejledningen på din telefon.

Apple siger, at det kun er alle funktioner i de nye AirPods, der er tilgængelige på iOS 13.2 så derfor anbefaler de at opgradere dit styresystem der optil. Så snart du har sat dine AirPods op, vil de automatisk forbinde, til alt hvad du har logget ind på med din iCloud. Så derfor vil de også forbinde til dit Apple Watch og din Mac book, hvis du også er logget ind der.

Når du tager dine AirPods i for første gang, vil de selv finde ud af, om du har valgt den rigtige størrelse af gummispids. Størrelsen skal nemlig være rigtig, for at kunne udnytte den aktive støjreduktion, som er i de nye AirPods Pro. Måden de gør det på, er ved at spille et kort stykke musik, og hvis størrelsen passer, får du grønt lys til at fortsætte, ellers vil de anbefale dig at skifte størrelse, så du kan drage fuld nytte af alle funktioner. At have den rigtige størrelse gummispids hjælper også med, at de sidder bedre fast i dine øre.

Udgivelse

AirPods Pro blev udgivet d. 30. oktober 2019 i hele verden. Dermed er afstanden mellem, at de blev annonceret af Apple, til de udkommer i butikkerne næsten historisk kort, og i hvert fald meget kortere end man er vant til fra Apple.

Lydkvalitet og aktiv støjreduktion

Men hvad er høretelefoner uden lyd? Apple har været ude og sige, at der er forbedret lydkvalitet gennem en langt bedre bas i AirPods Pro. Vi synes også, at Apple AirPods leverer musik på Spotify i en god kvalitet. Det bliver selvfølgelig aldrig top-notch kvalitet, men til hvad de fleste mennesker nok skal bruge AirPods Pro til, så er lydkvaliteten rigtig god.

Meget af den forbedrede lydkvalitet kommer nok fra den aktive støjreduktion. Den er meget markant, når den er slået til. Du kan slå den til eller fra gennem de sensorer, der sidder nederst i AirPods’ene. Støjreduktionen fungerer rigtig godt, men det fjerner naturligvis ikke alt støj, der er i baggrunden. Hvis du sidder på kontor, og der kører musik i baggrunden, vil noget af det måske slippe igennem. Men det er med til at fjerne en del baggrundsstøj, som kan hjælpe dig med at koncentrere dig.

Når du slår støjreduktionen fra, vil den langsomt slå fra i stedet for bare at slå fra med det samme. Det er klart det rareste for dine øre da du langsomt ”kommer tilbage til verden” i stedet for, at du lige pludselig bare får en masse ekstra støj.

Batteri

Det kan være svært på nuværende tidspunkt at sige noget om, hvor godt batteri kapaciteten egentlig er, da der ikke har været nok tid til at teste dette. På Apples hjemmeside kan man læse, at du i etuiet vil få 24 timers brug af dine AirPods til at lytte til musik. I hver opladning af vil du få 5 timers musik, men kun 4,5 timers musik hvis du benytter dig af støjreduktionen.

En stor fordel ved AirPods pro er den hurtige opladning. Hvis du oplever, at du pludselig går død på batteri på dine AirPods, så kan 5 minutters opladning i etuiet give op til 1 times musik.

Vand og svedafvisende

Noget helt nyt ved AirPods Pro frem for AirPods 2 er, at de er sved og vandafvisende. Derfor kan du måske have det endnu bedre med at bruge dem til din løbetur. De kan stadig ikke klare at komme i vand, men vil ikke have noget imod at sidde i ørene, mens du f.eks. sveder på din løbetur. Gummispidsen gør også, at de sidder noget bedre fast, når du løber, end du måske har prøvet med AirPods 2.

Afslutning

Det var vores dom over de nye AirPods Pro fra Apple. Der er mange gode nye fordele, som man ikke har ved AirPods 2, og derfor kan det godt være en opgradering værd. Særligt hvis du ønsker at bruge dem til sport, eller du er stor tilhænger af høretelefoner med støjreduktion, for at kunne høre musikken bedre eller koncentrere sig bedre. Ellers er alt som det plejer at være med AirPods, de er super lækre og nemme at bruge.

Skriv en kommentar til indlæget

*