Apple’s skattemilliarder

Artikler på Appleinfo kan være baseret på et kommercielt samarbejde og artiklen kan være betalt. Er der links i artiklen, er de derfor af kommerciel karakter

Det er jo ikke nogen hemmelighed, at store globale virksomheder ofte gør meget, for at skulle betale så lidt skat som muligt. Og Apple er naturligvis ikke nogen undtagelse.

Kvartal efter kvartal præsentere Apple det ene milliard overskud efter det andet, og en del af dette overskud skal naturligvis gå til den amerikanske stat. En artikel i The New York Times beskriver dog, hvordan Apple slipper af sted med at betale langt mindre, end de måske burde.

Eksempelvis ryger en stor del af overskuddet til Apple’s kontor i Reno, der ligger i Nevada. Her er firmaskatten nemlig på 0%, hvilket er en del lavere end de 8,84% de eller skulle betale i hjemstaten Californien. De fleste danske virksomheder ville nok være lykkelige for at slippe med at betale 8,85% i skat. På den anden side, så er deres overskud heller ikke på to-cifret milliard beløb hvert kvartal.

Derudover har Apple (ligesom så mange andre globale IT virksomheder) også mindre afdelinger i lande og stater, hvor skatten er betydeligt lavere eller ikke eksisterende. Eksempelvis har de selskaber i Luxembourg og på de britiske jomfuøer.

Det er naturligvis ikke alle indtægter Apple slipper for at betale skat af, og de har da også kommenteret op artiklen ved at sige, at de altså betaler mange milliarder i skat, og donerer enorme beløb til velgørenhed og humanitære projekter.

Selvom Apple blot er en blandt mange virksomheder, der benytter sig af disse små finter, er der nok ikke tvivl om, at der vil blive lagt mere mærke til dem end så mange andre. Det skyldes naturligvis at de opererer med så store beløb, så et par procenter fra eller til, rent faktisk kan have en stor betydning.

Skriv en kommentar til indlæget

*