Apple vil forbyde Steve Jobs-dukker

Artikler på Appleinfo kan være baseret på et kommercielt samarbejde og artiklen kan være betalt. Er der links i artiklen, er de derfor af kommerciel karakter

Sidste år kom det frem, at den japanske legetøjsproducent In Icons ville lave en dukke, der ligner Steve Jobs. Dukken der er 12 tommer høj koster 99,99 dollars plus forsendelse.

Dukken er meget virkelighedstro, og er naturligvis iklædt den meget karakteristiske sorte rullekrave fra Issey Miyake og de lige så kendte jeans fra Levi’s, og ikke mindst New Balance skoene, som Jobs stort set altid havde på i offentligheden, da de var hans symbol på en uniform.

Det kommer dog nok ikke som den store overraskelse, at Apple mener at have en ting eller to at skulle have sagt i den sag. Og nu truer Apple angiveligt In Icons med en retssag, hvis de ikke trækker dukkerne tilbage.

Der er nok nogen der vil mene, at Apple ikke ligefrem ejede Steve Jobs, og at det måske nærmere var Jobs familie, der skulle lægge sag an, men Apple ser dog på det, på en lidt anden måde.

De mener nemlig, at “enhver form for legetøj der er sammenlignelig med Apple’s logo, person navne, eller deres produkter er en kriminel forseelse” og derfor er dukken også ulovlig.

Så vidt vides har In Icon endnu ikke svaret på anklagen, men vi følger sagen….

 

 

Skriv en kommentar til indlæget

*