Apple’s HDTV er langt væk

Artikler på Appleinfo kan være baseret på et kommercielt samarbejde og artiklen kan være betalt. Er der links i artiklen, er de derfor af kommerciel karakter

I de sidste mange måneder har der været meget snak om, at Apple ville begynde at konkurrere med tv producenterne og selv sende et et fjernsyn på markedet, der inden annonceringen er blevet døbt Apple HDTV.

Mange har ment, at Apple stort set var klar med apparatet, og bare ventede på det rigtige tidspunkt at lancere det på, men nu kommer der meget anderledes udmeldinger på den amerikanske rygtebørs.

De sidste nye rygter siger nemlig, at Apple først sender Apple HDTV (eller hvad det nu kommer til at hedde) på markedet i 2014, hvilket er langt over et år senere end der ellers tidligere var formodet.

Set med danske øjne er det dog langt fra det værste, at det måske først rammer markedet i 2014. Langt værre er det nemlig, at det nu forlyder, at Apple kun sender apparatet på markedet i USA, og at vi her i Europa derfor må kigge langt efter det.

Det hænget givetvis sammen med de funktioner, det kommer til at være udstyret med. Det har været rygtet, at det vil være styret på samme måde som Siri, der allerede findes i deres mobile enheder. Og som bekendt er deres nytte meget begrænset her i landet. Der vil være mange funktioner, der ikke vil virke uden for USA, og derfor skulle Apple overveje at lave det eksklusivt for deres amerikanske kunder.

Som altid, fristes man til at sige, har Apple ikke selv kommenteret på rygterne. De har end ikke bekræftet, hvorvidt der overhovedet er noget der hedder Apple HDTV, selvom altid tyder på det.

Skriv en kommentar til indlæget

*