Cook tjente milliarder i 2011

Artikler på Appleinfo kan være baseret på et kommercielt samarbejde og artiklen kan være betalt. Er der links i artiklen, er de derfor af kommerciel karakter

2011 blev et tragisk år for Apple, da verdens mest værdifulde selskab mistede sin leder gennem mange år Steve Jobs, der døde efter længere tids sygdom. Tim Cook, der blev hans efterfølger havde allerede reelt set drevet Apple gennem flere år, og udnævnelsen af Cook som CEO var derfor heller ikke overraskende.

Apple tjente milliarder sidste år, og 2011 blev endnu et succes år der bød på omsætninger om mange hundrede milliarder og end indtjening der slog alle rekorder og alle forudsigelser.

Den slags belønnes i Apple, ikke mindst hvis man er den øverste chef. Det viser en opgørelse, der er blevet udsendt. Opgørelsen viser blandt andet hvor meget der er betalt i lønninger til ledelsen i Apple.

Timothy P. Cook kan hæve en årsløn på 900.000 dollars. Og selvom de fleste af os nok ville være rimelig tilfredse med at tjene omkring 500.000 kroner om måneden, så er det ikke nogen fantastisk løn i forhold til Apples størrelse og omsætning.

Men så er det jo godt, at Apple har en ganske lukrativ bonusordning, hvor de modtager aktier eller bonusser for deres præstationer. Tim Cook modtog i 2010 (hvor han tjente 800.000 dollars om året) en kontant bonus på 5 millioner gode dollars, primært på grund af at han overtog en masse af Jobs opgaver. I 2010 fik Cook desuden også aktier svarende til svimlende 52 millioner dollars.

Det er dog intet imod var I 2011 indbragte ham. Der var godt nok ikke nogen kontant bonus til Cook, eller andre i Apple’s ledelse, men det betyder ikke, at de kommer til at gå sultne i seng. Opgørelsen viser eksempelvis at Tim Cook modtog aktier for ……. 376 millioner dollars – eller godt 2,3 milliarder kroner. Og det er vel og mærke hvis kursen er på sit nuværende niveau og ikke stiger, som den ellers stødt har gjort.

Den 24. januar vil Apple præsentere kvartaltregnskabet, og alle forventer naturligvis at Apple vil præsentere tal der endnu en gang sprænger alle rammer for hvad der er muligt i en hårdt prøvet økonomisk tid. Men den finansielle krise har nu heller aldrig været det helt store problem for Apple.

Skriv en kommentar til indlæget

*