Google udfordrer Apple i hjemmet

Der må siges at være en stor rivalisering mellem Apple og Google. Indtil videre har det dog primært været på markedet for smartphones, at kampene har foregået, hvor iOS har kæmpet med Google’s Android, om at blive den dominerende, men nu lader det til at de også kommer ind i vores hjem.

Apple har længe været ledende når det kommer til trådlås afspilning af musik. Deres brug af Airport og iTunes har været en kæmpe succes, og har gjort det muligt for alle at have trådløs musik i hele huset ved hjælp af nogle få klik.

Nu vil Google også ind på det marked, og gennem deres Android har de i flere år arbejdet på et system, der kan sende trådløs musik og sandsynligvis også andre medier som billeder og film. Det forlyder, at de vil præsentere systemet senere i år.

Tiltaget må ses som en voldsom udfordring mod Apple. Ikke mindst fordi Google oveni også har købt Motorola og dermed også har hardware der kan bruge deres nye software. Angiveligt bliver der tale om en platform, hvor det vil være muligt både at downloade musik og film så så efterfølgende streame dem trådløst i hele huset.

Skriv en kommentar til indlæget

*