Kommer Apple iTV i næste uge?

Artikler på Appleinfo kan være baseret på et kommercielt samarbejde og artiklen kan være betalt. Er der links i artiklen, er de derfor af kommerciel karakter

Rygterne omkring Apple indtræden på fladskærmsmarkedet er mange. De sidste par måneder har der gået utallige rygter om, hvad man kan forvente af Apple’s (måske) kommende fladskærm, og hvordan den kan blive en trussel mod stort set alt og alle.

Apple er som altid stille i sagen, og kommenterer ikke rygterne ligesom de generelt ikke har travlt med kommentere noget som helst, og det er end ikke sikkert, at der kommer et sådant produkt.

Alt tyder dog på det, og i de sidste par dage er rygterne taget gevaldigt til i styrke, ikke mindst i takt med at CES (Consumer Electronics Show) nærmer sig. Allerede i næste uge afholdes den store elektronikmesse, og hvis man ellers skal tro USA Today, så er det ikke umuligt at Apple vil præsentere deres fladskærm der.

Indtil videre har de mest håndgribelige rygter lydt på en 32 og en 37 tommer, hvilket efter nutidens stardarter inden for skærmstørrelser godt kan virke en smule småt. Nu er der dog dukket endnu en størrelse op – nemlig en 50 tommer, og det er  denne de muligvis viser frem i næste uge.

Indtil videre må det dog betegnes som meget løse rygter, men ikke desto mindre er der meget der tyder på, at en annoncering godt kunne være lige om hjørnet.

 

Skriv en kommentar til indlæget

*