Kutcher som Jobs

Artikler på Appleinfo kan være baseret på et kommercielt samarbejde og artiklen kan være betalt. Er der links i artiklen, er de derfor af kommerciel karakter

Steve Jobs var knapt lagt i graven, da der første gang begyndte at gå rygter omkring en film om en af verdens mest visionære ledere. Walter Isaacson, der har skrevet den officielle biograf har indgået aftale med Sony Pictures om en filmatisering af hans bog.

Det betyder dog ikke, at det er den eneste film der er på tegnebrættet. Der er nemlig også en langt “mindre” film på vej om Steve Jobs, der blot har fået titlen “Jobs”, og det forlyder at Ashton Kutcher skal spille hovedrollen.

Det er da heller ikke svært at se ligheden mellem de to, i hvert fald ikke i Jobs yngre år. Det kan dog være sværere at finde ligheden med den ældre Jobs, og netop derfor kunne man godt forestille sig, at det var en film der primært kommer til at handle om hans ungdom.

Filmen bliver skrevet af Matt Whiteley, mens Joshua Michael Stern skal instruere filmen, og hvis du ikke har hørt om dem, er du nok ikke den eneste, og der er da nok også en rimelig stor sandsynlighed for at filmen ikke kommer til at ramme de danske biografer, men det kan dog ikke afvises, hvis interessen ellers bliver stor nok.

Optagelserne til filmen forventes at begynde til marts, mens premieren endnu ikke er blevet fastlagt.

Skriv en kommentar til indlæget

*