Steve Jobs biografi mest solgte i 2011

Artikler på Appleinfo kan være baseret på et kommercielt samarbejde og artiklen kan være betalt. Er der links i artiklen, er de derfor af kommerciel karakter

Det kommer nok ikke bag på mange, at Walter Isaacson biografi om den nu afdøde Apple frontmand Steve Jobs er blevet et stort hit. Steve Jobs var en af de mest profilerede mænd i verden, og der var mange der interesserede sig for ham.

Ikke mindst fordi han normalt værnede meget om sit privatliv, og at mange af de personlige oplysninger i bogen, derfor kommer som nyheder for langt de fleste læsere. Og der er mange, der gerne har ville have et lille kig bag facaden så at sige.

Da bogen udkom i slutningen af oktober, landede den hurtigt øverst på salgslisterne over de mest eftertragtede bøger

Og nu er bogen på en endnu stensikker førsteplads. Den er nemlig blevet den mest solgte bog  på Amazon i 2011, og det er altså på trods af bogen først udkom i slutningen af oktober. Egentlig var det først meningen at bogen skulle udkomme i starten af 2012, men på grund af Jobs’ død, valgte forlaget der står bag bogen altså at fremskynde udgivelsen.

Walter Isaacson der har skrevet bogen, har blandt andet været redaktør på Time, og har desuden tidligere skrevet biografier om Albert Einstein og Benjamin Franklin. Det var da også Steve Jobs selv der udnævnte, at det skulle være Isaacson, der skrev biografien om ham.

Der er som bekendt endnu nogle uger tilbage af året, og julehandlen er langt fra slut, så der er nok ikke nogen tvivl om, at bogen kommer til at sælge rigtig mange tusinde eksemplarer både i USA og resten af verden inden året er omme.

Bogen hitter også her i landet, hvor den på Saxo også er den bedst sælgende biografi i øjeblikket, og vil nok også være at finde under mange juletræer den 24. december.

 

Skriv en kommentar til indlæget

*