98% er tilfredse med deres nye iPad

Artikler på Appleinfo kan være baseret på et kommercielt samarbejde og artiklen kan være betalt. Er der links i artiklen, er de derfor af kommerciel karakter

Når der bliver sendt et nyt produkt på markedet, af den kaliber som det er tilfældet med den nye iPad for Apple. Så bliver der ofte lavet tilfredsheds undersøgelser efterfølgende, og det er også tilfældet denne gang.

Apple har god grund til at være stolte nye satsning, i hvert fald er dem der har købt den tilfredse med deres nye tablet. En undersøgelse siger nemlig, at hele 82% af de adspurgte er meget tilfredse, mens 16% er overvejende tilfredse, hvilket alt i alt betyder, at hele 98% er tilfredse med deres nye iPad.

Der blev lavet en lignende undersøgelse sidste år, da Apple sendte iPad 2 på markedet. Her var der 97% der var tilfredse med deres iPad, hvilket altså er stort set det samme som denne gang. Der er dog en væsentlig forskel, da 82% denne gang er meget tilfredse, og 16% er overvejende tilfredse, mens tallene sidste år var henholdsvis 74% og 23%

Der er 2% der svarer, at de er utilfredse med noget, mens der ikke er en eneste procent, der svarer at de er meget utilfredse med deres nyanskaffelse. Undersøgelsen er dog udelukkende baseret tal fra amerikanske iPad købere.

Man kunne eksempelvis godt forestille sig, at der var flere som var lidt utilfredse med deres nye iPad på grund af den manglende 4G, som indtil videre kun virker i USA og Canada. Netop 4G er en af de ting som omkring hver femte i undersøgelsen fremhæver som noget af det bedste ved den nye iPad i forhold til de tidligere. Den helt store nyhed, og det der har skabt mest begejstring er dog Retina skærmen, som hele 75% mener er den bedste nye ting.

Skriv en kommentar til indlæget

*