Apple køber 60% af verdens skærme

Hvis alt ellers går som Apple planlægger det, så bliver 2011 et yderst profitabelt og ikke mindst produktivt år. Den amerikanske gigant reger nemlig med at skulle sælge omkring 40 millioner iPads, altså alene i år.

At producere 40 millioner iPads vil naturligvis kræve en hel del materialer i form af processorer, diverse komponenter, plastisk og ikke mindst touch paneler, hvor Apple måske er bange for ikke at kunne følge med efterspørgslen.

I hvert fald er de begyndt at opkøbe touch paneler/skærme op i yderst stor stil. For nylig kom det frem at Apple har investeret 3,9 milliarder dollars i forskellige selskaber for at sikre sig at have skærme nok til deres iPads.

Rent faktisk forlyder det, at Apple i øjeblikket har sikret sig op mod 60% af alle skærme til tablets, hvilket kan gå hen og blive et alvorligt problem for konkurrerende mærker som HTC, Dell, Motorola, Samsung osv osv.

Flere kilder i USA mener endda, at dette vil udelukke en masse af de mindre konkurrenter, da disse ikke vil have råd til at sikre sig materiale til at lave deres tablets, da prisen som sædvanlig afhænger af efterspørgsel.

Og jo højere efterspørgsel og jo lavere udbud, desto højere bliver prisen, men Apple har endnu en gang været forudseende, og det må man tage hatten af for.

Skriv en kommentar til indlæget

*