Australsk domstol kræver salgstal

Hvis man har fulgt en smule med i pressen, og ikke mindst på denne side, kan man ikke have undgået at se, at Apple har flere store sager kørende mod Samsung, som de mener har kopieret deres design og indhold.

Det er især i Australien, at Apple har intensiveret sagen, hvor de til at begynde med også fik rettens ord for at Samsung har krænket Apple’s rettigheder og derfor ikke må sælge tabletten Galaxy Tab 10.1

Apple vil dog have forbuddet til at gælde alle Galaxy modeller, og sagen er langt fra slut. Apple mener, at Samsungs modeller skader deres salg, men for at se nærmere på sagen har den australske domstol nu krævet, at få udleveres salgstallene for iPad 2 i England og USA, for at have noget at sammenligne med.

Apple har tidligere annonceret hvor mange iPad 2 de har solgt. De har dog ikke annonceret hvor mange der er solgt på de forskellige markeder, og desuden stammer tallene udelukkende fra deres udtalelser og er ikke som sådan bevist. Den australske dommer ønsker altså helt håndgribelige beviser, hvis Apple vil have en chance for at vinde sagen.

Og dommeren Annabelle Bennett er meget klar i sin udmelding, hvis hun ikke får salgstallene, har hun meget svært ved at dømme Apple’s vej, da det i så fald bare er deres ord, retten skal tro på.

Selvom retten kræver diverse dokumenterede beviser på præcist hvor mange iPad 2, der er blevet solgt, så bliver disse næppe tilgængelig for offentligheden, da de nok vil betegnes som forretningshemmeligheder.

 

 

 

 

Skriv en kommentar til indlæget

*