iPad 3 annoncering sender aktier i vejret

Artikler på Appleinfo kan være baseret på et kommercielt samarbejde og artiklen kan være betalt. Er der links i artiklen, er de derfor af kommerciel karakter

For et par dage siden annoncerede Apple, at de den 7. marts vil præsentere deres kommende iPad 3, hvilket naturligvis har skabt en masse glæde, begejstring og spænding.

Der er millioner af forventningsfulde mac addicts verden over, der glæder sig til at se hvad Apple har fundet på denne gang, og om de mange rygter omkring iPad’en holder stik, eller det blot er rygter.

Det er dog ikke kun kunder, butikker og analytikere der er spændte og tror på stor succes. Også aktiemarkedet har ikke overraskende reageret meget positivt på nyheden, og har endnu en gang sendt aktierne på i en rekordhøj kurs.

I øjeblikket koster en Apple aktie således 535 dollars, det er det højeste niveau nogensinde, og blot et lille bitte stykke fra en historisk værdi. Hvis aktien stiger med en enkel dollars vil det nemlig betyde, at Apple vil få en børsværdi på svimlende 500 milliarder dollars, hvilket uden sammenligning gør det til det mest værdifulde selskab i verden.

Det er dog ikke det højeste nogensinde. For godt 12 år siden da Microsoft var på sit absolut højeste, blev det nemlig vurderet til at være 583 milliarder dollars værd, hvilket dog er langt fra værdien i dag. Det er samtidig heller ikke utænkeligt, at Apple inden for en ganske overskuelig fremtid kommer til at overgå dette. I hvert fald lader det til kun at gå fremad for Apple & co

Skriv en kommentar til indlæget

*