iPad 3 præsenteres om en måned?

Artikler på Appleinfo kan være baseret på et kommercielt samarbejde og artiklen kan være betalt. Er der links i artiklen, er de derfor af kommerciel karakter

Selvom Apple endnu ikke har meldt noget ud, så er der meget der tyder på at lanceringen af iPad 3 nærmer sig med hastige skridt. Hvis man skal tro All Things Digital, så er præsentationen nu kun en måned væk.

De mener nemlig at vide, at Apple vil præsentere den i den første uge af marts. De mener desuden at vide, at den vil komme med en skærm med langt højere opløsning og en hurtigere processor, hvilket nok ikke kommer bag på særlig mange.

Der er dog nu også begyndt at dukke rygter op om, at den ikke kommer til at være udstyret med en quad-core processor, som ellers mere eller mindre har været forventet.

Apple har endnu ikke røbet noget om lanceringen, men starten af marts lyder bestemt ikke urealistisk. Især ikke eftersom iPad 2 blev præsenteret på dette tidspunkt tilbage i 2011. Vi skal dog nok ikke forvente at Apple vil kommentere på rygter, hverken om specifikationerne eller releasedatoen. Som det altid er med Apple, må vi bare vente og se hvad der sker.

Skriv en kommentar til indlæget

*