iPad produktionen er sikret – i et par uger

Der har været mange skriverier i den sidste uges tid, om at jordskælvet i Japan har betydet at Apple ikke kan producere de ønskede mængder af blandt andet iPads og iPhones.

Det er svært at sige hvor slemt det egentlig står til. Det er ikke noget problem endnu, og derfor skulle der da heller ikke være nogen problemer det første stykke tid, men det varer ikke længe.

Ifølge Appleinsider.com har Foxconn, der er blandt de største levendører, kun materialer nok til et par uger eller måske tre. Hvis der er ikke er fundet en løsning på problemerne kan Apple løbe ind i problemer, men de næste par uger er produktionen altså sikret.

Nyheden om at den allerede meget hypede iPad kan blive en mangelvare, vil givetvis betyde at mange vil være ivrige efter at få fingre i et af de første eksemplarer.

Men man må altså væbne sig med tålmodighed lidt endnu, for som bekendt er det først på fredag den 25. marts at iPad’en kommer til salg i Fona, Humac osv. Og som det ellers så ofte er, så er det ikke fra morgenstunden, men først fra kl 17. så det hjælper ikke at stå i til butikkerne åbner kl. 10 – strikse regler fra Apple siger nemlig, at den først må sælges kl 17 og ikke en minut før.

Skriv en kommentar til indlæget

*