Office til iPad?

Da den første iPad blev introduceret for et par år siden, var der nok ikke mange der regnede med at den ville blive brugt som et seriøst arbejdsredskab. Ikke desto mindre er der mange der bruger deres iPad, hvor de før brugte en bærbar computer.

Det betyder naturligvis også, at der bliver højere krav til, hvad en iPad skal kunne, og derfor bliver der også større krav til applikationerne og programmerne der kan fås til den populære tablet.

Det absolut mest brugte program i verden når det kommer kontorarbejde osv er konkurrenterne fra Microsoft’s Officepakke. Den har længe kunne fås til Mac computere, men nu lader det til, at den også er på vej til iPad.

Og selvom Microsoft nok helst ville have at Officepakken blev brugt på de windows tablets der er på markedet, så giver det alligevel god mening, at de de laver en iPad version. Der er nemlig solgt mere end 20 millioner iPads på verdensplan, og det er trods alt et stort antal licenser der kan komme på tale.

I forvejen tjener Microsoft styrtende med penge på Office pakken der hver måned omsætter for flere milliarder kroner, og hvis markedet for de populære tablets åbnes op, kan denne indtjening stige pænt. Selvom Apple har deres egne “office pakker” har de aldrig lavet noget, der har tilnærmelsesvis samme succes som Microsofts.

Det vides dog endnu ikke hvornår pakken bliver tilgængelig og hvordan. Microsoft vil givetvis gerne uden om App store og slippe for at betale de 30% til Apple, men det er nok lettere sagt end gjort. Det vides heller ikke om det bliver hele pakken der skal købes, eller man kan udvælge hvilke dele man skal bruge.

Der er ikke sat en pris på endnu, men den kommer ikke til at koste i nærheden af PC udgaven der ligger på den gode side af 1000 kroner. Prisen forventes at bliver omkring 10 dollars eller 50 kroner, men det er altså endnu ikke bekræftet.

Skriv en kommentar til indlæget

*