Steve Jobs prøvede at undgå Samsung sag

Artikler på Appleinfo kan være baseret på et kommercielt samarbejde og artiklen kan være betalt. Er der links i artiklen, er de derfor af kommerciel karakter

I øjeblikket kommer der jævnligt nyheder omkring Apple og Samsung’s juridiske stridigheder der har ført til store omkostningsfulde retssager i det meste af verden.

Apple har eksempelvis fået forbudt Samsung’s Galaxy Tab 10.1 flere steder i verden, en sag der endnu kører. Hvis det stod til Steve Jobs var det dog aldrig kommet så langt. Chip Lutton der er Patent chef for Apple, har nemlig udtalt, at Steve Jobs var meget opsat på at undgå sagen.

Lutton udtaler hvordan Steve Jobs i 2010 tog kontakt til Samsung, og prøvede at komme sagen i forkøbet, så de kunne undgå turen i retten der har været dyr og tidskrævede for alle parter, at skulle igennem. Der er ingen tvivl om, at det har været værst for Samsung, der som taber utvivlsomt har skulle betale de fleste sagsomkostninger. Dette ændrer dog ikke ved, at Apple også har brugt mange ressourcer på sagerne.

Det er oplysninger der er kommet ud under sagen, hvor Lutton har været afhørt. han udtalte desuden også eksempelvis, at Samsung er en vigtig leverandør, som Apple har et godt forhold til. Apple og især Jobs ønskede derfor at give Samsung en chance for at lave ændringer på Galaxy Tab. Men Samsung valgte altså ikke at rette ind, hvilket nu har resulteret i den store sag, der kører i øjeblikket.

Det vides ikke med sikkerhed, hvornår der kommer en endelig dom i sagen, men dommeren har sagt, at hun regner med at have et svar klart i næste uge. Uanset hvad udfaldet bliver, er det dog nok ikke utænkeligt, at en af parterne vil appellere.

Senest har der dog gået rygter om, at Samsung vil indgå et forlig, der betyder at, de vil betale en eller andet beløb for hver solgt Galaxy, men dette er dog på nuværende tidspunkt ikke blevet effektueret.

 

 

Skriv en kommentar til indlæget

*