Super HD skærm på Ipad 2

Artikler på Appleinfo kan være baseret på et kommercielt samarbejde og artiklen kan være betalt. Er der links i artiklen, er de derfor af kommerciel karakter

I starten af januar kom det frem at skærmen på næste udgave af Ipad, ville blive væsentlig forbedret i forhold til den skærm som den første generation er udstyret med. Nu er der kommet lidt flere oplysninger om skærmen, og hvis man ikke havde grund til at glæde sig før, ja så har man det i hvert fald nu.

Det skal dog siges, at det ikke er bekræftet af Steve Jobs eller Apple, men rygter siger at den næste generation vil få en opløsning på imponerende 2048 x 1536 pixel, mod 1024 x 768, hvilket svarer til en firdobling.

Det er noget skjult grafik i den seneste version af Ibooks-applikation, der ligger til grund for rygterne. Og netop en firdobling giver da også ganske god mening, det er nemlig den samme forbedring Iphone 4 var ude for i forhold den den “gamle” 3GS. Over de næste par uger vil der utvivlsomt dukke mange flere rygter om hvad den kommer til at indeholde. Der går dog rygter om at Apple vil fjerne den såkaldte “home” knap.

Der er endnu ikke nogen officielle datoer forbundet med den næste generation af Ipad, men det forlyder at Steve Jobs vil annoncere Ipad 2, inden for ganske kort tid – måske allerede i slutningen af januar. Det forlyder også, at den smarte super gadget muligvis allerede kommer på markedet i løbet af april eller maj. Hvornår den så når disse breddegrader.

Den første generation af Ipad kom mere end et halvt år senere i Danmark end i USA, hvilket fik mange til at finde smarte måder at importere den på. Vi kan kun håbe på, at der ikke går lige så lang tid næste gang.

 

Køb din Ipad her

  • Det ville være alt for fedt, hvis iPad 2 kom med et Retina Display. Dog tror jeg ikke det vil komme. Retina Display vil vente til iPad 3 – desværre.

Skriv en kommentar til indlæget

*