Apple laver ny fitness app

Artikler på Appleinfo kan være baseret på et kommercielt samarbejde og artiklen kan være betalt. Er der links i artiklen, er de derfor af kommerciel karakter

Mange der træner, og ikke mindst dem der er medlem af fitnesscentre, men ikke får gjort noget ud af deres træning kender problemet.

Det kan være meget svært, at finde motivationen og lysten til at tage turen ned i det lokale center og bruge en time  på crosstraineren eller løfte lidt tunge vægte.

Det vil Apple nu gerne hjælpe deres trofaste brugere med, de er derfor i gang med at udvikle en ny Fitness Center applikation, der blandt andet skal hjælpe med at holde motivationen oppe for at blive ved med at træne.

Det er også meningen at applikationen skal kunne holde øje med ens resultater og sikre at man får det optimale ud af sin træning.

Angiveligt er det også planen, at ens iPhone eller iPod Tocuh skal kunne kommunikere med nogen af de maskiner man benytter i sin træning. Dette kræver dog naturligvis også noget af de udstyr der benyttes i de forskellige fitnesscentre.

Den skal også eksempelvis kunne finde vej til det nærmeste fitness center, og både hjælpe før, under og efter træningen. Det lader til at der alt i alt er tale om en rigtig 360 graders applikation der dækker alle aspekter af træningen. Det vides endnu ikke hvornår den forventes at være færdig.

Du kan læse MEGET mere om applikationen her

Skriv en kommentar til indlæget

*