Instagram blev årets App

Apple kårer hvert år de bedste apps og spil, der kan købes i App Store. Der er ingen de helt store uddybende forklaringer om hvorfor, de har valgt som de har. Men det er jo også Apple, og de er ikke kendt for at uddybe deres valg.

I år er æren som årets app tilfaldet Instagram, der er en fotodelings app, der er blevet downloadet mere end 14 millioner gange. Udover at man kan dele sine billeder, kan man også lige filtre osv ind over billederne og dermed give dem en ekstra dimension.

Årets iPad app blev også i billedernes tegn, her var det nemlig Snapseed der vandt for den bedste app. Snapseed er et lille billedredigeringsprogram, der har fået stor succes.

Der blev uddelt en masse forskellige priser, ligesom der også er blevet lavet en top 10 over de mest hentede applikationer, og her er der ikke de store overraskelser.

Angry Birds topper listen over de mest købte applikationer foran blandt andre Fruit Ninja, og Plants vs Zombies. Rent faktisk var der hele tre forskellige versioner af Angry Birds på top 10 over de mest købte. Udover den traditionelle udgave der også topper, finder man Angry Birds Seasons på en 3. plads, mens Angry Birds Rio kom ind på en 6. plads.

Listen over de mest downloadede gratis applikationer bliver naturligvis suverænt toppet af Facebook, mens man skal ned på en 10. plads for at finde konkurrenterne fra Twitter.

Skriv en kommentar til indlæget

*