2 nye iPhones på vej

Artikler på Appleinfo kan være baseret på et kommercielt samarbejde og artiklen kan være betalt. Er der links i artiklen, er de derfor af kommerciel karakter

Der har tidligere gået rygter om at Apple til september ville lancere en iPhone 4s. Der har ligeledes gået rygter om at Apple til september ville lancere en iPhone 5 på dette tidspunkt.

Nu er der noget der tyder på, at begge dele muligvis kan være tilfældet. I hvert fald beretter CNN, at der er meget der tyder på at Apple har planer om at lancere begge modeller.

iPhone 4S vil være en forbedret udgave af den populære iPhone 4 hvor blandt andet kameraet og hukommelsen kommer til at få et lille løft.

iPhone 5 vil naturligvis være en helt ny model, hvor det ikke kun er det indvendige der er anderledes, da den også kommer til at have et design der skulle adskille sig væsentligt fra iPhone 4.

Angiveligt skulle Apple planlægge også at sende en iPhone 4S på markedet for at stjæle yderligere markedsandele fra konkurrenterne, da denne i sagens natur vil blive billigere end iPhone 5.

Det er især RIM, der står bag BlackBerry, og Nokia der i øjeblikket har det meget hårdt, som Apple kan ramme med de to nye modeller. De to kæmper med stærkt dalende salg og fald i markedsandele, og hele to nye iPhones vil bestemt ikke være gode nyheder for dem.

Rygterne stammer dog angiveligt Chris Whitmore, der er ansat i Deutche Bank, og der ikke nogen dybere forklaring af hvor han har oplysningerne fra.

 

Skriv en kommentar til indlæget

*