Analytiker: Apple kan sælge stort i Kina

Artikler på Appleinfo kan være baseret på et kommercielt samarbejde og artiklen kan være betalt. Er der links i artiklen, er de derfor af kommerciel karakter

I øjeblikket er Apple ude i et lidt af stormvejr i forbindelse med arbejdsforholdene for de arbejdere, der fremstiller delene til Apples produkter i Kina. Selvom der bliver snakket om forbrugerboykot og andre ting, kommer det dog sandsynligvis ikke til at få den store betydning, og slet ikke i Kina.

For nyligt kom iPhone 4S for første gang til salg i Kina, og det kan gå hen og blive en gigantisk succes for Apple. I hvert fald mener analytikeren Katy Huberty fra Morgan Stanley at Apple har gode chancer for at sælge op mod 40 millioner iPhones i Kina næste år.

Der bor som bekendt mere end 1,3 milliarder mennesker i Kina, og derfor er der naturligvis også grundlag for en masse millioner solgte eksemplarer. Der er dog også en del faktorer, der spiller ind. Eksempelvis at det indtil videre kun er China Unicom der sælger iPhone.

Det forventes dog, at Apple i løbet af 2012 også vil begynde samarbejde med Chine Telecom og China Mobile, hvilket vil give adgang til flere hundrede millioner flere potentielle kunder. Der er naturligvis mange millioner i Kina, der ikke er de økonomiske midler til at kunne købe en iPhone. Men det forventes dog stadig, at der er omkring 150 millioner der ejer high-end smartphones.

Dels forventer denne gruppe at vokse i det kommende år, og dels vil de få adgang til flere af dem, med samarbejder med nye teleselskaber. I øjeblikket har de kun adgang til omkring 15 millioner af disse gennem aftalen med China Unicom, hvilket sætter sine naturlige begrænsninger.

Skriv en kommentar til indlæget

*