Apple dropper Google maps

Artikler på Appleinfo kan være baseret på et kommercielt samarbejde og artiklen kan være betalt. Er der links i artiklen, er de derfor af kommerciel karakter

Lige siden den første iPhone kom på markedet har Aple benyttet Google maps som en del af systemet. Det er dog ikke nogen hemmelighed, at Apple har et lettere anstrengt forhold til Google, ikke mindst i form af deres Android telefoner.

Nu lader det også til, at det meget vel kan være fortid at iPhones kommer til at være udstyret med Google maps. I hvert fald mener 9to5mac.com at vide, at Apple fra næste version af det mobile styresystemet iOS 6 ikke vil indeholde Google maps.

Apple har længe været afhængig i Google maps i forbindelse med deres GPS osv, og hvis der er noget Apple ikke bryder sig om, så er det at være afhængige af andre og derfor har de altså angiveligt udviklet deres eget kortsystem, så de ikke behøver bruge Google maps eller andre lignende, men har deres helt eget system.

Det forlyder at Apples kortsystem der sikkert hedder iMaps eller lignende, skulle ligne Google maps en del, men både være hurtigere og flottere og have virkelig gode 3D muligheder. Hvornår Apple vil vise det frem vides endnu ikke, men det er meget tænkeligt, at det bliver til WWDC der afholdes en lille måneds tid.

Skriv en kommentar til indlæget

*