Danskere foretrækker iPhone

Artikler på Appleinfo kan være baseret på et kommercielt samarbejde og artiklen kan være betalt. Er der links i artiklen, er de derfor af kommerciel karakter

Wilke Mobile Life har lavet en analyse omkring danskerne holdninger til smartphones, og ikke overraskende er der flest der foretrækker en iPhone,  det skriver Comon.dk i dag.

Af de mange hundrede tusinder smartphones der findes i Danmark, kommer ca. 38 % fra amerikanske Apple, mens taiwanske HTC følger pænt efter, og står for godt 33 % af alle de danske smartphones. Generelt står HTC utroligt stærkt her i landet, hvilket denne undersøgelse da også vidner om. Rent faktisk er Danmark et af de lande i verden hvor HTC sælger flest smartphones – i forhold til indbyggere naturligvis.

Et par andre mærker der også stadig står stærkt i danskerne bevidsthed, er Nokia og Sony Ericsson, der begge har lige omkring 10 % af markedsandelen. For Sony Ericssons vedkommende, er dette primært baseret på det store salg af X1o Mini og X10 mini pro.

Selvom Apple er den foretrukne telefon, så er det dog stadig Android der er iført førertrøjen, når det kommer til styresystem. 52 % af dem der deltog i undersøgelsen (der vidste hvad deres styresystem var) brugte nemlig Android, mens Apple’s iOS kom ind på en andenplads med 37 %. Dette har sin helt naturlige sammenhæng med, at der jo som bekendt er mange forskellihe smartphones der bruger Android, mens iOS kun bruges på iPhone.

  • Det kommer lidt som en overraskelse for mig at Apple ikke sidder tungere på markedet, selvom det selvfølgelig stadigvæk er imponerende. Men det har vel noget at gøre med at HTC har en noget bredere portefølje af mobiltelefoner i flere forskellige prislag.

Skriv en kommentar til indlæget

*