HTC sagsøger Apple

Artikler på Appleinfo kan være baseret på et kommercielt samarbejde og artiklen kan være betalt. Er der links i artiklen, er de derfor af kommerciel karakter

Der er mange sager der kører på kryds og tværs mellem Apple og en lang række af deres konkurrenter. Blandt de mest profilerede sager er uden tvivl den verserende sag med Samsung.

Det er dog langt fra den eneste der er aktuel i øjeblikket. I langt de fleste tilfælde er det Apple, der står som anklager, men nu må de selv påtage sig rollen som anklaget.

Det er nemlig taiwanske HTC der slæber den amerikanske gigant en tur i retten. Egentlig er der tale om en opdatering af en tidligere sag anlagt mod Apple. HTC anklager nu Apple for at have brudt 9 patenter.

De var tidligere ejet af Google, men nu har HTC erhvervet sig disse rettigheder, og derfor er det altså nu HTC der anklager Apple og ikke Google. Det vides ikke med sikkerhed, hvor meget HTC kræver for bruddene, men der er givetvis tale om et større millionbeløb.

 

Skriv en kommentar til indlæget

*