Ingen iPhone 5

Artikler på Appleinfo kan være baseret på et kommercielt samarbejde og artiklen kan være betalt. Er der links i artiklen, er de derfor af kommerciel karakter

Der var nok mange, der havde forventet af Apple her til aften ville præsentere en ny iPhone 5, det blev dog ikke tilfældet. Den amerikanske gigant valgte nemlig “kun” at præsentere en nye udgave af iPhone 4, der har fået navnet iPhone 4.

Designmæssigt kommer der ikke til at være nogen ændringer i forhold til den almindelige udgave af iPhone 4, men man skal ikke lade sig snyde af det ydre, indeni er der nemlig sket en hel masse.

For det første så kommer den nye udgave med en langt kraftigere processor. Således er den nu udstyret med en A5 dual-core processor. Den arbejder dobbelt så hurtigt som den almindelige udgave, og når det kommer til grafik er den hele syv gange hurtigere.

Kameraet har også fået et gevaldigt løft. Den nye udgave vil således være udstyret med et 8 megapixel kamera, der udover fremragende billeder også kan optage film i fullHD kvalitet. Apple er ikke bange for at sige, at de har markedets bedste kamera og siger samtidig at det indbyggede kamera både vil være det bedste stillkamera og videokamera langt de fleste nogensinde har ejet.

Batteriet i den kommende udgave er også blevet meget bedre i forhold til den almindelige iPhone 4. Apple lover således nu omkring 6 timers taletid eller helt op til 10 timers video, hvilket må siges at være ganske imponerende, hvis den eller skan leve op det det.

Noget det mest spændende og banebrydende ved iPhone 4S er dog hverken batteriet, processoren eller det nye kamera. Det er derimod den såkaldte personlige assistent Siri, der er stemmestyret.

Siri kan svare på spørgsmål om vejret, vise vej, læse sms beskeder, sætte aftaler i kalender osv osv, alt sammen uden at man bruger berøring, men blot ved at tale til den. I præsentationen så alt ud til at virke uden de mindste problemer, og hvis det også bliver tilfældet, er der noget stort i vente.

 

 

Skriv en kommentar til indlæget

*