iPhone 4S – så er den her

Artikler på Appleinfo kan være baseret på et kommercielt samarbejde og artiklen kan være betalt. Er der links i artiklen, er de derfor af kommerciel karakter

Så er dagen kommet, som mange danske Apple fans har ventet på med spænding. I dag d. 28 oktober  har Apple nemlig sendt deres nyeste og mest fantastiske iPhone på markedet – iPhone 4S.

I USA har salget allerede inden modellen kom i handlen slået alle rekorder, og inden for det første døgn var der solgt mere end 1 million eksemplarer af modellen. Salgstallet har angiveligt allerede rundet 4 millioner, og det tyder på, at salgstallene for S udgaven kommer til at slå alle rekorder. Med andre ord, så er alt som det plejer.

Telefonen kan bestilles på Apple’s hjemmeside, hvor leveringstiden nu er sat til mellem 1 og 2 uger.

Så meget information får man ikke hvis man besøger Telia eller 3, der også forhandler modellen, her bliver man blot mødt af skriften Udsolgt eller Skriv dig op.

Så selvom modellen altså i dag er kommet i handlen, skal man være en smule heldig for at få fingrene i en. Der er dog stadig muligheder hvis man besøger de fysiske butikker rundt omkring i det ganske land.

Har du sikret dig din?

2 Comments

  • Jeg har lige været rundt på de forskellige selskabers hjemmesider og på CBB og Bibob.dk sælger de den i hvertfald, men der står ikke hvor mange de har på lager.

  • Hvis man eksempelvis på CBB går til køb telefon, står den som udsolgt, så det er nok meget sparsomt 🙂

Skriv en kommentar til indlæget

*