iPhone er ikke cool mere?

Der er nok mange er er uenige i udsagnet: Din iPhone er ikke cool mere. Ikke desto mindre er det hvad HTC’s amerikanske chef Martin Fichter forleden sagde på en konference i Seattle.

Han har naturligvis en åbenlys interesse i at få dette budskab ud, men måske er der noget om det han siger. Han fortæller hvordan han var på besøg på datterens college, og her var det ikke iPhones der blev flashet af de studerende.

Det var derimod modeller fra blandt andre HTC (pudsigt nok), Samsung, og mere ukendte kinesiske producenter. Og ifølge Fichters, var de unges svar til hvorfor de ikke havde en iPhone rimelig enstemmigt “Sådan en har min far”.

Hvis man som ung gerne vil have en cool smartphone, så skal det helst ikke være den samme som ens far også har, det mener i hvert fald Fichter der slet og ret siger, at iPhone har mistet sin coolness.

Macbook Airs er cool, men det er iPhones ikke længere. Vi bruger iPhones, mens vores børn synes ikke længere at de er cool”

Det er nok ikke helt tilfældigt, at denne udtalelse kommer nu, hvor der ikke er så længe til Apple lancerer deres iPhone 5. Fichter vil naturlig gerne have de millioner af unge mennesker til at tænke sig om en ekstra gang inden de vælger en iPhone, da den måske ikke er cool mere.

I forhold til Apple er der ingen tvivl om at HTC stadig er en lille udfordrer, men de seneste undersøgelser viser, at deres markedsandel er stigende og nu er på omkring 10 %, og hvis de kan vinde flere unge menneskers gunst er der naturligvis store muligheden for den taiwanske producent.

Har Fichter en pointe, eller prøver smider han bare med mudder?


 

2 Comments

Skriv en kommentar til indlæget

*