iPhone fylder 5 år

Artikler på Appleinfo kan være baseret på et kommercielt samarbejde og artiklen kan være betalt. Er der links i artiklen, er de derfor af kommerciel karakter

For mange af os virker det næsten underligt at tænke på en tid før iPhonen, men det er faktisk ikke mere end 5 år siden, at Apple præsenterede det lille teknologiske vidunder, der i dag er et af de største ikoner i tech branchen.

På fredag er det lige præcis 5 år siden, at Steve Jobs tilbage i 2007 viste den første iPhone frem, og mange havde svært ved at se at det skulle blive den næste helt store ting – men det blev den som bekendt.

Siden lanceringen er der blevet solgt intet mindre end 250 millioner iPhones, eller i gennemsnit 50 millioner om året, mens det er blevet til en omsætning på omkring 150 milliarder dollars, svarede til ca. 30 milliarder dollars om året, eller lige godt 150 milliarder kroner om året.

For at sætte det endnu mere i perspektiv, så er der gennemsnitligt blevet  solgt næsten 137.000 iPhones om dagen, om omsætningen alene på iPhones har hver eneste dag været på omkring 82  millioner dollars, eller lige godt 410 millioner kroner.

Apple’s iPhone er steget og steget i popularitet, også selvom der siden lanceringen er kommer mange flere konkurrenter på markedet. Og selvom Samsung har overhalet dem, og nu er den største producent af smartphones, er der ingen tvivl om, at det er Apple der har de absolut mest populære modeller med iPhone 4 og iPhone 4S

 

Skriv en kommentar til indlæget

*