iPhone5.com er optaget

Artikler på Appleinfo kan være baseret på et kommercielt samarbejde og artiklen kan være betalt. Er der links i artiklen, er de derfor af kommerciel karakter

Da Apple kom med deres nye iPad, der bare fik titlen the New iPad og ikke iPad 3, som de fleste nok ellers havde forventet, satte det gang i en del spekulationer. Blandt andet at deres kommende iPhones ikke længere skulle have navne efterfulgte af numre, men blot hedde “den nye”.

Noget kunne dog tyde på, at Apple alligevel vil kalde deres næste iPhone for iPhone 5. I hvert fald vil de gerne have fingrene i domænet iphone5.com, hvilket man heller ikke kan have svært ved at forstå. Og egentlig skulle man da også tro, at Apple havde sikret sig det domæne for længe siden.

Det er dog ikke tilfældet, der er nemlig allerede en der har købt domænet, og bruger det som et form for miniforum. Apple mener dog, at de burde have rettighederne til siden, og er bange for at nogen kan tro, at det rent faktisk er dem der står bag den nuværende, hvilket altså ikke er tilfældet.

Det har naturligvis sang gang i rygterne om, at Apple vil kalde deres næste iPhone for iPhone 5 og ikke bare for den nye iPhone. Det kan dog også tænkes, at Apple bare vil have kontrol med siden, så hvad den nye iPhone kommer til at hedde vides altså stadig ikke med sikkerhed.

Og sandsynligvis kommer denne information ikke frem før modellen bliver præsenteret, hvilket forventes at ske senere på året.

Skriv en kommentar til indlæget

*