Motorola vil have 2,25% for hver solgte iPhone

Artikler på Appleinfo kan være baseret på et kommercielt samarbejde og artiklen kan være betalt. Er der links i artiklen, er de derfor af kommerciel karakter

I sidste uge vandt Motorola en stor sag over Apple i Tyskland, der betød at Apple ikke i øjeblikket må sælges iPhone 3, iPhone 3GS eller iPhone 4 via deres hjemmeside i Tyskland, men her stopper Motorolas sag mod Apple dog ikke.

Motorola har nemlig nu krævet endnu mere, de vil således have 2,25% for hver eneste iPhone der bliver solgt. Og da der næsten bliver solgt 100 millioner iPhones på årsbasis til flere tusinde, er det altså et ikke helt ubetydeligt beløb, det drejer sig om.

Skulle Motorola rent faktisk gå hen og få medhold i deres sag, vil det betyde en ekstra indtægt i milliardklassen, og det er uden at skulle røre en finger vel og mærke, hvilket naturligvis ville være en kæmpe sejr for Motorola der kæmper med et dalende salg.

Ikke overraskende er Apple ikke ligefrem indstillet på at skulle opgive 2,25 % af deres omsætning på en af deres største indtægtskilder, og de kalder da også Motorolas  krav for helt igennem urimeligt og kræver derfor at det bliver afvist.

Der er da heller ikke meget der tyder på, at Motorola får held med deres krav, der er dog endnu ikke afsagt en endelig kendelse i sagen, så både Apple og Motorola må blive i usikkerheden lidt endnu.

Skriv en kommentar til indlæget

*