Samsung laver A5 processorer

Artikler på Appleinfo kan være baseret på et kommercielt samarbejde og artiklen kan være betalt. Er der links i artiklen, er de derfor af kommerciel karakter

At sige at Samsung og Apple har haft deres uoverensstemmelser i dette år, vil nok være en af årtiets største underdrivelser. 2011 har nemlig stået på den ene retssag efter den anden, hvor de har skiftet til at være anklager og anklaget.

Der er dog mange, der mener at det har været en rigtig god forretning for både Samsung og Apple, da de har fået endnu mere opmærksom, end det sandsynligvis ellers havde været tilfældet.

Og selvom Apple angiveligt fyrede Samsung som leverandør af deres kommende A6 processorer, så arbejder de to giganter stadig sammen, om end de ikke gør så meget for at snakke om samarbejdet.

I hvert fald forlyder det, at Apple har bedt Samsung om at producere en meget stor mængde A5 processorer på deres nybyggede fabrik, der ligger i Texas. Det er samtidig også godt signal at sende i hjemlandet USA, hvor flere og flere arbejdspladser forsvinder.

Apple får nemlig produceret langt de fleste af deres komponenter i østen, men nu sender de altså en god portion arbejde til USA. Hvilket også stiller dem i et godt politisk lys.

 

Skriv en kommentar til indlæget

*