Siri til iPad i iOS 6

Artikler på Appleinfo kan være baseret på et kommercielt samarbejde og artiklen kan være betalt. Er der links i artiklen, er de derfor af kommerciel karakter

Der er mange spændende ændringer på vej i det kommende iOS 6. Det forventes at Apple vil præsentere iOS på Worldwide Developers Conference, som finder sted i næste uge. Og hvis man skal tro rygterne, så er der meget at så frem til.

Den nye version af iOS kommer nemlig blandt andet til at byde på en langt bedre Facebook integration. Det vides endnu ikke præcist hvad denne bedre integration indebærer, da Apple som bekendt er kendt for at holde kortene tæt til kroppen, når det kommer til nyheder. Den øverste chef Tim Cook, har dog afsløret, at der kommer til at være ændringer omkring Facebook, og hvad bliver altså afsløret i næste uge.

Desuden skulle App Store også være kommet under kærlig behandling, og været blevet lavet bedre og mere overskuelig i den kommende version, det samme med iBook store og iTunes, men hvordan er altså endnu uvist.

Det er dog langt fra de eneste nyheder, der er med iOS 6. Ifølge 9to5mac.com så bliver Siri nemlig også en fast bestanddel af iOS 6, således at det ikke længere kun vil være iPhone 4S, der er udstyret med det. Det betyder som bekendt også, at Siri dermed vil komme til iPad.

Siri til iPad kommer angiveligt til at indeholde alle de samme funktioner som i iPhone 4S, hvis man liger ser bort fra opkaldsfunktionerne naturligvis.

Skriv en kommentar til indlæget

*