Apple stormer frem på computersalg

Artikler på Appleinfo kan være baseret på et kommercielt samarbejde og artiklen kan være betalt. Er der links i artiklen, er de derfor af kommerciel karakter

Når det kommer til at sælge smartphones er der ikke mange der kan følge med Apple og deres iPhone. Når det kommer til at sælge tablets, er der ikke mange der kan følge Apple og deres iPad.

Og nu er deres salg af computere også for alvor begyndt at stjæle store markedsandele fra stort set alle konkurrenterne. I hvert fald på det amerikanske marked.

Apple har nemlig i USA kunne præsentere et stigning i salget af deres iMac, iBook, MacBook osv på 8,5%, og det er vel og mærke på trods af at markedet generelt havde en nedgang på mere end 5 %. Og hvis man kan vækste i et faldende marked, har man generelt fat i den lange ende.

I det sidste kvartal solgte Apple 1,8 millioner pc’ere. Og dette var nok til at Apple kom ind på en 3. plads over de mest solte pc’ere.  Dermed har de overhalet Acer og Toshiba, som de ellers altid har ligget efter.

Førstepladsen indtages suverænt af HP, der 4,6 millioner solgte pc’er stadig sælger næsten tre gange så mange som Apple. Også Dell er stadig væsentlig større trods et massivt fald.

Det er analysebureauet Gartner der har lavet undersøgelsen. Udover det amerikanske marked, så dækker undersøgelsen også det globale salg af computere. Og her er Apple ikke nummer tre på listen.

HP er også de største globalt, efterfulgt af Dell, Lenovo, Acer, Asus og Toshiba, mens Apple ikke fylder nok på det globale marked til at være blandt de seks første.

Ikke desto mindre så har Apple nok ikke nogen grund til at beklage sig, og der er da også mange der med spænding ser frem til at Apple snart lancerer endnu et kvartalsregnskab

 

Skriv en kommentar til indlæget

*