Apple TV vender tilbage i morgen

Artikler på Appleinfo kan være baseret på et kommercielt samarbejde og artiklen kan være betalt. Er der links i artiklen, er de derfor af kommerciel karakter

Apple TV har været længe ventet, og nu er ventetiden meget tæt på at være slut. I hvert fald tyder alt på, at den nye Apple TV, vil kunne købes fra i morgen.

På Fona’s hjemmeside har man i et stykke tid kunne læse om Apple TV, men her er den forventede lancering fastsat til i midten af oktober. Det forlyder dog nu, at det ikke bliver nødvendigt at vente helt så længe.

Blandt andre sider, kan man på Macrumors således læse, at Apple TV 2, vil komme i handlen samme dag som deres store iPhone Event, hvilket altså vil sige i morgen. Det kan være, at Apple håber på, at der er mange der vil købe Apple TV for at kunne streame Apple’s “Let’s Talk iPhone” event.

Noget af det der kommer til at være den store forskel med det nye Apple TV, er at man også i den danske iTunes nu kan købe og leje film. En tjeneste der ellers tidligere har været forbeholdt amerikanerne.

Apple TV er i bund og grund et mediecenter i sin allermest enkle form. Via den meget flotte lille boks, er det muligt at streame film og ikke mindst serier, man har liggende på sin mac. Det er utrolig let, hvilket også betyder, at der er ikke er nogen store krævende opsætninger, som man skal bikse med.

Hvis man har en iPhone, iPod touch eller iPad kan man desuden uden problemer streame indholdet til sin fladskærm via Apple TV.

Man skal blot sætte HDMI kablet , så virker det. Lyden kan alternativt overføres med et optisk kabel. Meget lettere kan dt simpelt hen ikke gøres.

Der er dog en ting, som mange nok vil finde rimelig kritisabelt. Apple TV understøtter nemlig ikke 1080p, hvilket også kendes som FullHD. Den understøtter kun op til 720p, og selvom dette naturligvis giver et fremragende billede, så er der altså plads til forbedringer.

Noget af det der taler i Apple TV’s sag er prisen. Den smukke lille Apple TV boks koster nemlig kun 929 kr, og kan købes i Fona, og vil givetvis også kunne købes på Apple.dk i morgen. Der vil sandsynligvis også være flere webshops, der vil konkurrere på prisen, og flere steder er det også set til under 900 kroner.

 

 

Skriv en kommentar til indlæget

*