Film og serier i iTunes

I USA har det længe være muligt, og langt om længe er det nu også blevet muligt i Danmark. Her snakker vi naturligvis om muligheden for at leje og leje film og serier i iTunes.

Apple Danmark har endnu ikke lanceret muligheden officielt, hvilket givetvis hænger sammen med, at der stadig arbejdes på højtryk på at opdatere databasen til indtil nu ikke tæller nær samme antal titler som i USA.

At Apple endnu ikke har annonceret muligheden betyder også, at der ikke er en dedikeret knap til det endnu. Så hvis man ønsker at finde frem til filmene og som man kan læse på mediamac, skal man ind under features og browse, inden man finder frem til de nye muligheder.

Priserne lyder på 29 kroner for at se, mens det koster 99 kroner at købe. Hvilket ikke ligefrem kan siges at være en specielt konkurrencedygtig pris. Det vides endnu ikke om dette bliver den endelige pris, men meget tyder på det.

Prisen ville være mere fornuftig, hvis der var tale om nye film, men 99 kroner for en film som Wolverine, der kan købes for det halve på dvd og samme pris på blu-ray virker en smule pebret.

På nuværende tidspunkt er det ikke muligt at få danske undertekster på filmene, men det forventes at komme inden for meget kort tid, og vil sandsynligvis være muligt, inden Apple helt officielt lancerer tjenesten i Danmark.

Du kan komme til filmene her

 

 

Skriv en kommentar til indlæget

*