Nye MacBook Pro imponerer

I aftes blev WWDC – Worldwide Developers Conference skudt i gang i San Francisco, og som Apple fan er det naturligvis en stor ting, da det er her en masse af fremtidens software (og en lille smule hardware) bliver prænsenteret.

Tim Cook satte gang i det hele, og præsenterede også de helt nye versioner af de ultra populære MacBook Pro’s. Og hvis man havde planer om at købe en, vil man næppe blive skuffet over specifikationerne på dem, de er nemlig intet mindre end fantastiske.

Selv var chefen for det hele Tim Cook, da ikke ikke bleg for at udtrykke sin begejstring for de nye modeller. Ikke nok med at de med 2kg er de letteste MacBook Pro’s til dato, Cook betegner dem også som de smukkeste, og sagde også, at der aldrig har været en så fantastisk notebook på markedet.

Noget af det der virkelig er imponerende er Retina skærmen, den kan nemlig vise en opløsning på intet mindre end 2880 x 1800. Til sammenligning er det fire gange så meget som forrige generation af MacBook Pro, og så har skærmen tre millioner pixels mere end et FullHD tv. Pixeltætheden er på 220 ppi (pixels per inch)

Og der er da heller ikke tvivl om, at det var skærmen der var mest fokus på, men det betyder nu ikke, at de andre ting ikke være nævneværdige. Blandt andet kommer den største af modellerne med en 2,7GHz Quad-core i7 processor, hvilket naturligvis er længder foran alle andre modeller der kan fås i butikkerne i øjeblikket.

En anden ikke helt uvæsentlig nyhed ved de kommende modeller er, at de endelig bliver udstyret med HDMI, så man ikke længere er tvunget til at købe Apple’s omformer stik hvis man vil have billederne fra sin computer og til sin fladskærm.

Som noget nyt er de nu også udstyret med hele to mikrofoner, så de er klar til nye stemmeapplikationer, og det bedste af det hele er, at man ikke skal vente på dem, de er nemlig allerede i handlen.

Du kan læse en med udførlig beskrivelse på 9to5mac

Skriv en kommentar til indlæget

*