Rekord i Mac salg

Der kommer snart ikke et regnskab fra Apple, der ikke byder på en eller anden rekord. De sidste mange gange har der været salget af iPhones og iPads, der har skabt den ene rekord efter den anden.

Salget af deres populære iMac, MacBooks, iBooks osv, har dog også hele tiden været stødt stigende, og de nyste prognoser viser, at salget i 3. kvartal af 2011 er steget med hele 22 % ført an af MacBook air og Mac Mini.

Som bekendt er det kun de to første måneder, der er gået af 3. kvartal, og derfor er der også tale om estimater, da de endelige tal af gode grunde ikke findes endnu. Men såfremt salget fortsætter den nuværende kurs, bliver der altså tale om en 22% fremgang og endnu et rekordresultat.

Det er Business Insider, der beretter om stigningen på 22% i de første to måneder, i forhold til samme tid sidste år. Wall Street Journal regner med at salget vil dale en smule, og at stigningen på hele 3. kvartal vi ligge på 16%, hvilket stadig vil være dybt imponerende.

Det betyder, at der sandsynligvis vil blive solgt omkring 4,5 millioner Apple computere i indeværende kvartal, hvilket vil være en klar forbedring, af det bedste resultat nogensinde, hvilket var på 4,13 millioner solgte. Denne rekord blev sat i 4. kvartal af 2012.

Salget af mobiltelefoner forventes naturligvis at eksplodere, når de sender iPhone 5 på gaden, hvilket forventes at ske i løbet af næste måned. Det eneste sted hvor der ikke er fremgang at spore, er ikke overraskende salget iPods. Her har Apple indtil videre måtte notere et fald på godt 16 %.

 

 

Skriv en kommentar til indlæget

*